mandag den 25. juni 2012

Koldthævede speltboller

- med en sprød og saftig krumme


Og uuhhm for en snack at stå op til, for det er jo nærmest hvad man gør, når dejen bare er klar parat til en tur i ovnen, så snart man står ud af sengen ;) Jeg er og bliver fan af koldhævning, for hold nu op hvor er det nemt, og så kommer der bare et anderledes og lækkert brød ud af det ift. alm. hævning.

Opskrift til ca. 16 boller

15 g. gær
1 dl. surdej*
5 dl. koldt vand
1 spsk. salt
2 tsk. sukker
1 spsk. maltsirup*
200 g. fuldkorns speltmel
80 g. 5-korns blanding
400 g. hvedemel

Rør gær og surdej ud i det kolde vand og tilsæt dernæst sukker, salt og sirup. Bland kornblandingen, speltmelet og hvedemelet i lidt efter lidt, og rør massen godt sammen under hele blandingsprocessen. Dæk skålen med husholdningsfilm og stil den på køl i 10-12 timer (evt. natten over, så der er dej klar til morgenmaden dagen efter).

Beklæd to bageplader med bagepapir, sæt dejen på pladerne med en våd spiseske, drys med lidt mel og bag bollerne i ca. 15 min. ved 200 grader. Lad dem herefter køle lidt af på en bagerist og nyd dem så lune med en god kop morgenkaffe til.

*hvis du ikke har en surdej på lager, så kan du nemt undlade den, og blot tilsætte 25 g. gær istedet for de 15 g. gær. Det samme gælder med maltsiruppen, som nemt kan skiftes ud med alm. sirup eller honning.




Note: disse brød er fabelagtige, og utrolig nemme at lave. De er ikke ligesom andre koldthævede boller jeg før har lavet, da disse har mere bid og krumme, hvilket skyldes den lækre kornblanding. Man behøver nødvendigvis ikke bruge en 5-kornsblanding, men efter min vurdering er det, det der giver den ekstra sprøde lækkerhed til disse syndige svende. Ja det er i hvert fald ikke sidste gang jeg laver sådan en portion - tværtimod ;)

12 kommentarer:

  1. hold nu helt regnvejr hvor ser de lækre ud! Er osse meget tiltalt af nem koldhævning! De kommer på to-do-listen:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, ja regnvejret kan vi snildt garantere, meeeeen jeg kan nu også garantere, at du vil elske dem her, for de er super lækre ;)

      Slet
  2. Det er virkeligt noget lækkert brød du får banket sammen! Jeg håber, at jeg får tid til at abe noget af det i sommerferien! Så lækre billeder, sej styling med papirs posen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja for hulan - jeg har været heldig med bagekarma-mængden her på det sidste ;) Håber du får tid til at bage en masse i din ferie, for jeg har efterhånden også indset, at der nok ikke kommer alt for meget solskin i lille DK, også er det altid godt at have back-up planer i baghånden ;)

      Taak for det. Det giver lige lidt ekstra ;)

      Slet
  3. Hej Kristine!
    Mmm de ser super lækre ud - Har før lavet koldthævede boller men oplever at de bliver ret kompakte/klæbrige indeni og at de egentlig ikke hæver synderligt meget når de kommer i ovnen. Er disse basser luftige eller hvordan og hvad gør jeg evt. forkert??
    By the way! Elsker dit navneskilt på lille Orla :D

    Knus :)

    SvarSlet
  4. Hej Andrea :) Måske kan det være fordi du nøjes med at bruge gær. Jeg har oftest også fået meget klæbrige brød og boller af koldhævning med alm. gær, men når man bruger surdejen bliver de bare bere, og mere luftige - måske du skulle prøve det ;)

    SvarSlet
  5. lige nu står kitchen aiden og ælter denne opskrift for mig.
    de så simpelthen så gode ud, at jeg ikke kunne lade vær, det har nok også noget at gøre med at du har sat opstillet det hele så flot og gennemført, med pose og bånd.
    Det er første gang jeg skal bage koldhævet, så håber virklig det bliver godt, det lyder ihvertfald meget nemmere..
    Det er også første gang i et par år, at jeg følger en opskrift slavisk.
    .. og dog, havde ikke malt sirup men ahorn sirup, og netto havde ikke spelt, så der blev brugt graham. og surdej heller ej, så jeg har prøvet at bruge mere gær som du skrev. -så helt de samme bliver det ikke, men håber de bliver ligeså gode, som dine ser ud. og så skal der nok komme billeder på min blog, med link til dig. :)
    jeg har faktisk bagt dobbelt fordi de så så gode ud haha :D

    SvarSlet
    Svar
    1. eeeejh hvor godt Anna :) FEDT MAND!, og endnu mere fedt, at du har lavet dobbelt portion - du bliver henrykt for det i morgen ;) PROMISE! Også selvom du har improviseret med ingredienserne - er sikker på det nok skal blive godt. Glæder mig meget til at se resultatet på din blog ;)

      Slet
    2. så har jeg tid til at fortælle dig om hvordan det gik.
      Er du vimmer de var gode! og jeg er bare glad for jeg bagte dobbelt portion haha..
      jeg har linket til din blog :) tusind tak for en god opskrift

      Slet
    3. SÅDAN! Virkelig godt, at de også faldt i din smag ;) Glæder mig til at se hvad du skrver på bloggen. Flyver straks ind og lurer ;) VELBEKOM! Er bare glad for, at den også blev en succes for dig ;)

      Slet
  6. Virkelig nogle lækre brødopskrifter, du har på bloggen.
    Har efterhånden prøvet dem alle - Ja, selv dem med surdej :-) Var jeg ellers modstander af, men du får ret, de bliver bare det bedre.

    Venter nu på, at disse hæver i køleskabet, og glæder mig til at smage dem i morgen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange mange tak Trine :) Det glæder mig meget, at du kan lide det jer laver, og ikke mindst, at det smager ligeså godt i dit køkken ;) DEJLIGT! Ja, den surdej der er altså en fæl en, men når først man har taget på den, så virker det bare 110 % ;)

      SKØNT med hjemmebag i morgen tidlig. Der er ikke noget bedre, og så på en søndag ;) HURRA!

      Slet