mandag den 4. juni 2012

Oregano brød

- tilsat en smule purløg


For efter at have fået hamstret de lækreste altankasser i Bilka, plantet et hav af krydderurter i dem og solens stråler kom og gav dem mere liv, ja så kunne jeg altså ikke vente længere med at nappe lidt af den friske oregano, der kun stod og ventede på, at jeg ville omfavne den med en knugende hånd.

Så det gjorde jeg selvfølgelig, men hvad skulle det så bruges i? Jo ser du - aftensmaden var lavet ig indtaget, så det blev ikke deri. Snoldeskålen var fyldt op, så det blev heller ikke deri (og tak for det). Brødkurven derimod var gabende tom, så den skulle fyldes op, og det med oregano brød.

Opskrift (12 store brød)

50 g. gær
2,5 dl. lunken vand
2,5 dl. mælk
½ dl. olie
2 tsk. salt
2 tsk. sukker
ca. ½ kg. hvedemel
ca. ½ kg. rugmel
1 håndfuld friskplukket oregano*
1 håndfuld friskplukket purløg*

Rør gæren ud i det lunkne vand og tilsæt dernæst mælk, salt, sukker og olie. Rør det hele godt sammen og tilsæt dernæst hvedemelet lidt efter lidt, indtil den har den helt rigtige og bløde konsistens. Sørg for at ælte dejen godt igennem - ca. 5 minutter - og lad den herefter hæve i en meldrysset skål, tildækket med klæde og placeret et lunt sted i ca. 45 min.

Når dejen er færdighævet vendes den ud på et meldrysset bord, deles op i 12 lige store stykker og rulles til fine og runde boller. Hver bolle trykkes flade, placeres på en bageplade beklædt med bagepapir og hæver endnu en gang - denne gang ½ time.

Til sidst ridses der små firkanter i bollerne og de pensles dernæst med et sammenpisket æg, bages ved 200 grader i ca. 15 min. og køles af på bagerist efterfølgende.



*Alm. tør oregano kan til nød bruges, men smagen vil blive en smule mere flad ift. den friske oregano. Hvis du i så fald bruger tør oregano, så skal du nok tilsætte ca. 2 spsk. i dejen.

*Purløgen kan undlades, hvis du ikke lige har det på "krydderurtelageret". Jeg tilføjede det kun, fordi jeg ville have et brød med ekstra meget smag og kraft i, og det hjalp purløgen ret godt til med :)

Note: disse brød er intet mindre end F-A-N-T-A-S-T-I-S-K-E og passer pefekt som sandwichbrød. Peter har godkendt dem (endda op til flere gange), men mener dog, at de bestemt ikke ville blivere dårligere af, at få lidt mere oregano næste gang. Det er hermed glædeligt husket, for hvad er bedre end, når ens gemal ikke er bange for at selv brødet smager af lidt :) Jeg er i hvert fald glad for den udmelding :)

8 kommentarer:

  1. De ser lækre ud, kunne være de skulle afprøves - har nemlig os en masse oregano som jeg har plantet i foråret :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ejh ja, så er det da virkelig en god mulighed for, at få brugt noget af det på. Jeg ville ønske jeg havde meget meget mere, for jeg er blevet afhængig af dette brød nu :)

      Slet
  2. Hvor er de søde! Elsker også at bruge krydderurter i brødet :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tark piske :) Uhm ja, der er bare sådan en bestemt friskhed over det, og den er jeg ret pjattet med. Især i brød og boller :) UHM!

      Slet
  3. Hvor fint hakker du krydderurterne? Jeg går ud fra, at de skal i inden melet? De ser super lækre ud :D

    SvarSlet
  4. Nå, så fik jeg givet opskriften et forsøg. Jeg synes at jeg brugte rigeligt med oregano (friskt), men synes ikke at smagen er særligt gennemtrængende.. Hakker du oreganoen eller lader du den hel i? Jeg hakkede min....

    Og Nu hvor jeg lige kigger opskriften igennem så glemte jeg at skære firkanter i dem..😅 - Er det vigtigt? Hvad giver det til brødet?

    SvarSlet