tirsdag den 10. juli 2012

Koldhævede Birkesbasser

- og den perfekte start på endnu en arbejdsdag


For jeg har nemlig taget hul på endnu en abejdsuge denne uge, og endda en lang en af sin slags. Heldigvis skal jeg først møde kl. 12.00 idag, så jeg brugte istedet tiden inden i køkkenet, og lavede mig og gemalen en skøn omgang brød.

Opskriften er lavet med inspiration fra TheFoodClub, som er en herlig blog med skønne opskrifter og dejlige billeder. Bestemt en blog du burde klikke dig forbi, hvis ikke du allerede kender den :) I så fald tog jeg udgangspunkt i opskriften derfra, men i akut brødmangel herhjemme, så lavede jeg dobbelt portion og erstattede en del af melet med, hvad jeg lige havde på lager :) I får opskriften som jeg lavede den.

30 g. gær
5 dl. vand
5 dl. yoghurt
2 tsk. salt
200 g. durummel
200 g. fuldkorns durummel
200 g. hvedemel
100 g. havregryn
200 g. sigtemel
+ blå birkes til drys

Rør gæren ud i vandet og tilsæt så yoghurt og salt. Rør det hele godt sammen og tilføj dernæst de forskellige melsorter og havregrynene lidt efter lidt.

Sørg for at røre godt rundt imens, så du hele tiden har en fornemmelse af, hvor meget mere mel der skal til, for selvom jeg doblede portionen op, så skulle der ikke bruges helt så meget mel alligevel, så hold endelig lidt igen. Du kan altid tilføje mere, hvis den er for klistret, men du kan ikke fortryde, så snart det er tilsat. Fortsæt med melet indtil dejen får en elastisk og tyk grød-lignende konsisten - lidt ligesom en tyk havregrød, der har stået for længe, inden den er blevet spist :)

Dæk herefter skålen til med husholdningsfilm og stil dejen på køl i mindst 8 timer, og gerne natten over. Dagen efter (eller 8 timer efter) deles dejen op i lige store "klatter". Dette gøres nemmest med de bare næver eller en spiseske, som er vædet med koldt vand. Placer bollerne på en bageplade beklædt med bagepapir, pensl med lidt olie og drys til sidst med brikes.

Bag bollerne ved 200 grader i ca.25 min. eller indtil de får en flot og gylden oerflade, og lyder sprøde og lækre, når du banker på dem. KNAAS!




Note: en saftig bolle med et sprødt ydre - I LIKE! Og nåeh ja, så er det jo koldhævet, hvilket jeg kun bliver mere og mere afhængig af, jo flere gange jeg har succes med det, og dette må siges at være endnu en af dem :) GO BAKING!

Og imens i bager disse fantastiske boller, så vil jeg, meget glad og meget mæt bevæge mig ind mod byen og lange nogle varer over disken :) Hav en fantastisk god tirsdag.

4 kommentarer:

  1. Jamen de ser fantastisk gode og med smør, så er det vist ikke nødvendigt med mere luksus! Ja hun er altså bare super god hende Ditte! Rigtig god arbejdslyst og ha en dejlig dag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej du har helt ret. Smør er ganske enkelt nok :-) Ja det er hun nemlig. En fantastisk blog :-) God dag.

      Slet