onsdag den 29. august 2012

Kartoffel fladbrød m. forårsløg

- og lidt rosmarin
 
 
For efter at have læst lektier om kartoflen i hjemkundsskab, ja så var der pludselig en masse gode ideer i mit hovede, som jeg lige skulle afprøve. Det passede særlig godt i dag, hvor der var en rest kartofler i køleskabet, som jo nærmest bare ventede på, at blive brugt til netop dette formål :)
 
Det kom der så dette lækre lækre brød ud af, og da det er så fantastik lækkert, så må jeg simpelthen lige dele den med jer. Det er nemt, let og lækkert - og rammer "stop spild af mad"- ånden i bedste stil.
 
Portionen giver 4 brød
 
350 g. kogte kartofler, most
130 g. speltmel
2-3 forårsløg, fint snittet
3 kviste frisk rosmarin eller 2 tsk. tørret
2 små æg (eller 1 stort)
½ tsk. salt
 
Mos først dine kartofler groft og tilsæt dernæst mel, forårsløg, rosmarin, salt og æg. Rør hele herligheden sammen til en klæg dej og vend den ud på et meldrysset bord. Del dejen i fire lige store dele og form disse til runde boller.
 
Rul bollerne flade med en kagerulle og placer den herefter på en bageplade beklædt med bagepapir. Prik nu hele brødet igennem med en gaffel, og bag dem ved 220 grader i ca. 20 min. eller indtil de er let gyldne og har en sprød overflade.
 
Lad brødene køle af på en bagerist og nyd dem til en god salat, eller brug dem som brød til en god pølse, skinke eller laks. Top gerne med friske krydderurter.
 







 
Note: et lækkert og nemt brød, som er modtageligt for de fleste krydderurter og diverse variationer. Det får den dejligste sprøde skorpe og er dejlig blødt og mættende indeni. Passer perfekt til en salat eller bare som et godt og mættende brød til noget så simpelt som en god klat kold smør, eller til dit middagsbord og lækkert pålæg.

18 kommentarer:

  1. GUF Kristine!!! :D Det ser bare SÅ lækkert ud :D

    SvarSlet
    Svar
    1. De var også ustyrligt lækre Agnethe :) Og den perfekte måde at anvende en kartoffel rest på. Det er bestemt ikke sidste gang de er blevet kreeret :)

      Slet
  2. Hold op hvor ser det bare lækkert ud. Fantastisk at det samtidig er gode rester der blir brugt :-) Det kan vi godt li..

    SvarSlet
    Svar
    1. Så ser det helt riigtigt ud, for de er super duper dejlige. En skam der kun var fire styk :) haha. Uhhf ja - rester der forvandles til herligheder og undgår skraldespanden er FANTASTISK :D

      Slet
  3. De ligner distraherende meget kage :-P

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej nej nej :) Du må da vist være i kage-underskud ;)

      Slet
  4. Nææh hvor ser det godt ud :)
    Det skal jeg altså prøve!

    Lise

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også virkelig godt. Også bedre end først antaget :) MUMS!

      Slet
  5. Jeg glæder mig SÅ meget til at afprøve nogle af alle dine skønne opskrifter. Overvejer at tage dem mere eller mindre fra en ende af. Afleverer speciale på fredag og skal vente 2,5 måned på at blive bedømt, så der burde være tid til et par stykker :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Uuuf manner - så har du godtnok også noget at se til, hvis de alle sammen skal afprøves :) Jojo, 2,5 måned er da en start, meeeeen du skal vel også sove ;) haha.

      Håber du kommer igennem de mest fristende så ;) og så må du have super meget held og lykke med specialet Tine :)

      Slet
  6. Ikke nok med at det lyder som en lækker, lækker opskrift, men billederne får også bare tænderne til at løbe i vand. Tak for inspirationen!

    SvarSlet
    Svar
    1. iiih altså - tak :) Dertil kan jeg hurtigt sige, at hvis dine tænder løber i vand blot pga. billederne, så skal og må du ganske enkelt igang med at kreere disse basser i en fart :) Det bliver det med mundvandet ikke bedre af ;) haha.

      Velbekom - det glæder mig, at du kan bruge det du finder :)

      Slet
  7. Ej hvor ser de bare MEEEGAA lækre ud!! :) Tror du man ville kunne bare dem på panden også - eller hvordan er konsistensen på brødene?? Rigtig rigtig flotte billeder!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror sagtens du kan bage dem på panden. Jeg synes dog de bliver lækre og sprøde i kanten ved blot at bage dem i ovnen, men det andet er nok ligeså godt :)

      Taaak for det :)

      Slet
  8. Er det kold kartoffelmos du bruger? Tænker bare på om de skal laves af nylavet varm kartoffelmos?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en rest kogte kartofler. Du kan også koge dem til formålet, hvis du ikke har en rest i forvejen, men så skal du lade dem køle helt af, før du anvender dem :)

      Slet
  9. Ej hvor ser det godt ud!!! Jeg kunne finde på at koge kartofler blot for at lave dette brød!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen det kan du også roligt gøre Camilla, for de er HAMMER lækre! Og jeg siger dig, den ene portion er ikke nok, for det ene tager hurtigt det andet ;)

      Slet