fredag den 24. august 2012

Løgfoccacia m. hytteost

- og med både forårsløg og rødløg
 

Ja ja, der skal naturligvis ikke mangle noget, og da der var både forårsløg og rødløg på lager, så skulle det da udnyttes. Der var så også zittauerløg på lager, meeeeen jeg tænkte, at der også kunne gå alt for meget løg i den, så jeg stoppede mens legen endnu var god.
 
Egentlig blev disse basser kreeret tidligere idag, fordi jeg for det første havde tidligere fri fra skole, for det andet fordi jeg havde en ustyrlig lyst til at bage, for det tredje fordi jeg havde endnu mere lyst til at eksperimentere OG lave brød samtidig, og for det fjerde fordi vi her i aften får besøg af svigerforældrene, som kommer til mad, hvor der gerne lige skal være lidt brød til også.
 
Opskriften er lavet på slump, og med hvad der lige var i skabene her sidst på måneden og med en sølle su :) Det blev nu alligevel til en hel del forskellige sager - nok mest fordi jeg havde ret mange "slatter" tilbage, af diverse melvarianter. Du kan naturligvis bruge det mel du lige føler for og har i skabene, og så kan du altid tilsætte lidt kerner af den ene eller anden slags, hvis du lyster :)
 
Opskriften giver 2 store runde foccacia brød, men kan laves i en alm. bradepande. Du kan også forme dejen til boller eller små brød, hvis dette er at foretrække.
 
50 g. gær
4 dl. lunken vand
2 dl. mælk
½ dl. olie
3 tsk. sukker
2 tsk. salt
100 g. havregryn
100 g. branflakes
200 g. speltmel
50 g. fuldkornshvedemel
150 g. fuldkornsrugmel - evolo
300 g. sigtemel
1 stort rødløg
3 forårsløg

Rør først gæren ud i det lunkne vand og mælken. Tilsæt dernæst sukker, salt, olie, havregryn og branflakes og lad blandingen stå lidt, for at blødgøre havregryn og branflakes.

Tilsæt efter få minutter speltmel, fuldkornshvedemel og sigtemel og lad det ælte godt igennem, alt imens løgene snittes fint. Vend så løgene op i dejen, ælt det hele godt sammen så løgene er ligeligt fordelt i hele dejen og stil så endelig dejen til hævning. Gerne et lunt sted og under klæde. Her hæver den i ca. 30 min.

Når dejen er hævet færdig vendes den ud på et meldrysset bord. Du kan selv bestemme og du vil lave små boller, brød eller flútes, eller om du hellere vil lave et stort brød i form eller som bradepandebrød.

Jeg valgte at lave dette brød i en rund springform (x2), som efterhævede i ca. 20 min. og blev bagt ved 200 grader i ca. 30 min. Jeg penslede ikke brødet, men dryssede det istedet med et par spiseskefulde hytteost og lidt hakket løg - både rødløg og forårsløg.








Note: et super lækkert brød med masser af smag og kraft. Brødet egener sig specielt godt til suppe eller som brød til grill-maden. Det kan også fint anvendes som madpakke/sandwich brød, da det har en god krumme, og samtidig en masse smag og power, som vil smage lækkert med pålæg og grønt imellem.

8 kommentarer:

  1. Uhm, det lyder lækkert! Det ser super flot ud, så det ville også gøre sig rigtig godt på en buffet:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også suuuuper lækkert søde, og dog meget anderledes, men stadig lækkert. Jeg elsker simpelthen, når et eksperiment med lækre råvarer i brød lykkes. Synes det er så skønt, når man kan komme alle mulige og umulige sager i, og at det samtidig smager godt. Jeg tror jeg vil gemme den der med buffeten i reminderen. YUM!

      Slet
  2. Det ser stjernegodt ud! Skønt madbrød :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også tosse lækkert. Glæder mig allerede til, at få det til en omgang suppe i aften ;)

      Slet
  3. Uhm, det er de lækreste madbrød jeg længe har set - er tosset med løg - tror de vil gøre sig godt til næsten ethvert aftensmåltid (:

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Wauw, sikke et kompliment Anne :) Men hvis du er tosset med løg, så er dette et sikkert hit. Du må absolut prøve det ;)

      Slet
  4. uhmmm, brød med fyld er bare altid genialt!! En variant med løg lyder mægtigt lækkert :) Måske også med et pist af frisk timian eller rosmarin :)

    Mange hilsner

    Louise

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige mine ord :) Madbrød med alt muligt lækkert fyld, er bare altid et hit. Og så er det jo smart, at det har et hav af anvendelsemuligheder :) I LIKE!!!! Uhm ja, timian eller rosmarin kunne være mægtig lækkert også. Det må jeg prøve næste gang ;)

      Slet