tirsdag den 20. november 2012

Gurkemeje Brød

- i græskar lignende forklædning


Eller jeg prøvede i hvert fald. For efter at have set de smukkeste græskar-brød via. den herlige tidsrøver - Foodgawker.com, ja så kunne jeg altså ikke dy mig. Jeg skulle selvfølgelig også prøve! Jeg fandt inspirationen lige HER, men valgte kun at følge fremgangsmåden, og lave min egen slump opskrift :) Den får I naturligvis nedenfor, og hvis I tilmed ikke kan forstå min beskrivelse af fremgangsmåden, så er den at finde via linket, hvor hele ideen er nappet fra :) God fornøjelse :)

Opskriften giver ca. 12 brød

50 g. gær
2 dl. lunken vand
2 dl. kærnemælk
½ tsk. salt
½ dl. olie
2 tsk. gurkemeje
150 g. evolo fuldkornsmel af rug
ca. 300 g. hvedemel

Endvidere:
12 mandler
Sammenpisket æg til pensling

Rør gæren ud i det lunkne vand og tilsæt kærnemælk, salt, olie og gurkemeje. Kom dernæst al fuldkornsmelet i og rør det helt ud, førend hvedemelet tilsættes lidt efter lidt. 

Ælt dejen godt igennem i ca. 5 min. og stil den så til hævning under klæde i ca. 30 min. Slå herefter dejen ud på et meldrysset bord, del den i 12 lige store stykker og rul dem alle til boller. Tryk alle bollerne flade og snit så 8 snit i kanten er hver af de flade boller og tryk et hul i midten. (dette hul er til mandlen)

Placer alle bollerne på en bageplade beklædt med bagepapir og pensl dem så med det sammenpiskede æg. Stik en mandel i toppen af bollerne og bag dem ved 200 grader i ca. 12-15 min. Lad dem køle af på en bagerist. 






Note: en lækker og luftig bolle, som er nydelig at se på. Hvis ikke det var fordi frosten nu har sat ind, så skulle man næsten tro at solen skinnede udenfor :) De emmer af solrigt efterår og vind i håret, meeeen disse basser skal nok i stedet nydes lune m. smør på og med en kop varmt i hånden, når man kommer forfrossen hjem fra job eller studie :) Sådan endte det i hvert fald i går, da disse hygge-fætre blev kreeret :)

Hav en dejlig dag :) 

8 kommentarer:

  1. Smukke billeder der satte mig i dejlig senefterårs hyggestemning sådan lidt i retnig af: " det er jo ikke så slemt alligevel med mørke og frost og regn og kulde og... og.."
    Bagning er programsat snaret muligt og så er jeg meget glad for gurkemeje.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ejh hvor skønt, at de også satte den stemning igang hos dig :) For nej, det bliver pludselig ikke helt så dumt, med lidt kulde og indendørshygge :)

      Slet
  2. Ej, hvor er de bare fine :)Sådan en lun fætter kunne jeg godt lige klare til formiddagskaffen!
    Har også luret på de brød en rum tid, men er ikke kommet igang - den side stjæler aaaalt for meget tid ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja ikke? Jeg ser også frem til, at komme hjem fra studiet og kanøfle sådan en fætter - lun og med smør på ;) HAPS!
      Uha ja - det er nemlig en tidsrøver af værste kaliber, men der er sørme mange fine ideer og megen inspiration at hente :)

      Slet
  3. Ej hvor er de fine!! Kan godt lide du har fundet på at lave dem UDEN græskar :S dem kunne jeg helt sikkert godt finde på at efterligne her en af dagene :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, ja ikke? Jeg så nemlig godt, at de fleste laver dem MED græskar i - men da jeg ingen græskar havde, så måtte det blive uden :) Det fungerede også RIGTIG godt, så du kan roligt gøre det ;) UUhm.

      Slet
  4. Hvor er de smukke! Og jeg elsker selvfølgelig, at de får lov til at have efterårsbladene som baggrund ♥

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak søde piske ;-) ja det skulle jo passe og matche til det så "naturlige" Græskar :-P

      Slet