fredag den 22. februar 2013

Det gode gamle "farmor franskbrød"

- som altid, altid, altid hitter


For når jeg skal lave en hurtig gang bagværk, hvor der ikke skal eksperimenteres med diverse melsorter, kerner, gær, hævemetoder, forme osv. osv., ja så er det altså gang på gang, denne opskrift jeg napper. Jeg kan den udenad, og jeg tror efterhånanden, at jeg kan lave den i søvne - og det må da være et godt tegn? 

Dette brød er naturligvis meget simpelt og helt uden dikkedarer, men altså - sådan skal det altså også være en gang imellem, og netop derfor skal I have opskriften.  

Opskrift til enten 2 franskbrød, eller mange boller (25-30 stk.)

2 pk. gær
4 dl. lunken vand
4 dl. mælk
1 dl. olie
5 tsk. sukker
5 tsk. salt
- hvedemel til det passer (ca. +1 kg.)

Rør først gæren ud i det lunkne vand og tilsæt derefter mælk, olie, sukker og salt. Når dette er mikset godt sammen, så tilsættes mel lidt efter lidt indtil dejen er glat og elastisk. 

Herefter æltes dejen på en meldrysset bord, og sættes herefter til hævning et lunt sted og under klæde. Jeg plejer at hæve dejen i ca. 30 min. og slår den herefter ud til enten ét franskbrød og resten til boller, eller til to store franskbrød. Herefter får det igen lov at hæve ca. 15-20 min. og pensles herefter med enten æg eller vand.

Både frankbrød og boller kan med fordel drysses med græskarkerner, sesamfrø, havregryn, birkes eller hørfrø.

Bag brødene ved 200 grader til de er gyldne og flotte. Alt afhængig om du laver boller eller franskbrød, så er bagetiden også herefter. Franskbrødene skal naturligvis have længere tid end bollerne :) 



Note: det ultimative farmor franskbrød, som ALTID er en succes. Det er dejligt luftigt, hvad enten du vælger at lave boller eller franskbrød, og så er denne dej meget modtagelig for ændringer og tilføjelser. Om det er mel, kerner, frø eller krydderier du tilsætter eller udskifter i dejen, så virker det hver gang :) Ganske enkelt et meget taknemmeligt brød, som kan ændres og varieres i det uendelige, og også derfor er det SÅ populært hjemme hos os. 

6 kommentarer:

  1. Uhm, sådan et par skiver kunne jeg godt lige klare! Nogle gange er det skønt med masser af kerner og grovhed, men nogle gange er det SKØNT med helt hvidt brød :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja nemlig. Nogle gange må det bare gerne være lyst og luftigt, og fuld af det pureste hvedemel :) Uhm, og så med en klat smør på!!!!

      Slet
  2. Ser lækkert ud - men hvor lang tid skal man regne med et franskbrød skal have? Blot for at kunne planægge lidt :0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Afsæt ½ time, så er du på den sikre side :) For alt efter hvilken størrelse form du bruger, så afhænger tiden jo også heraf :) Du kan banke brødet i bunden, og når det lyder hult og skorpen er lækker gylden og crispy, så er det bagt færdig :)

      Slet
  3. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
    Svar
    1. Heej :) Nej, desværre. Jeg har aldrig brugt tørgær før, men jeg vil skyde på 2 breve måske!?

      Tak for det. Håber du får løst problemet med gæret ;)

      Slet