mandag den 22. april 2013

Chick'n Pesto Haps Dog

- en yderst vanedannende sag


For hold nu op, hvor er de lækre, og det er slet ikke sidste gang de skal kreeres herhjemme. Selve dejen er virkelig virkelig skøn og nem at arbejde med, så derfor forestiller jeg mig også, at næste gang der skal laves pølsehorn, så bliver det helt klart med denne dej. Uuuhm!

Jeg fandt naturligvis inspirationen på den kære foodgawker, men helt præcist fandt jeg opskriften på bloggen: crumbsandtales.com Her kaldes de for Caterpillar Bread, hvilket jo er meget beskrivende, men jeg synes nu alligevel, at de skulle omdøbes, nu jeg har ændret lidt i fyldet :) Dejen er den helt samme opskrift, men fyldet blev det jeg lige havde på lager, nemlig lidt kyllingepålæg, pesto og ost, og det blev virkelig en succes. 

Opskrift til 6 stk. (store) 

Dej:
220 g. hvedemel
30 ml. varmt vand
1½ tsk. tørgær (eller 25 g. alm. gær)
1/4 tsk. bagepulver
1 spsk. sukker
1 tsk. salt
2 spsk. smør, smeltet
2 spsk. olie
½ sammenpisket æg (den sidste halvdel anvendes til pensling)
2 dl. lillefingervarm mælk
+ ca. 1 spsk. tørret basilikum til drys

Fyld:
1 pk. kyllingepålæg
½ glas basilikum pesto
+ revet ost

Bland først tærgæren op med vandet og lad det stå i en 5-minutters tid. Imens blandes mel, sukker, salt og bagepulver sammen i en skål, hvorefter olie, smør, mælk og det halve sammenpiskede æg tilsættes. Rør dejen sammen til en let klistret masse, og tilføj herefter lidt ekstra mel og ælt til dejen slipper skålens kant let.  Lad nu dejen hæve lunt og tildækket i 40-60 minutter, eller indtil den har nået dobbeltstørrelse.

Del først dejen i 6 lige store dele og rul dem så tyndt ud til de får en oval form. På den ene side smøres først pesto, dernæst placeres et halvt stykke kyllingepålæg og til sidst drysses med ost. Halvdelen med fyldet rulles nu sammen, og ca. 1/3 af dejen holdes tilbage. Denne del snittes i små baner med en skarp kniv, som herefter skal foldes det sidste stykke rundt om brødet. Inden dette gøres pensles først med lidt æg, så banerne kan blive hæftet godt fast. Herefter tages en bane ad gangen, som så hæftes fast på den resterende del af brødet. Når alle banerne er vendt rundt om brødet, skal du sikre dig, at de sidder godt fast, så giv dem gerne endnu et klem/tryk, og pensl så hele brødet og drys til sidst med lidt tørret basilikum eller oregano.

Brødene placeres nu på en bageplade beklædt med bagepapir, og de skal ikke hæve yderlige, udover den tid de har fået, imens de venter på de sidste brød bliver rullet færdig. Bag nu brødene ved 175 grader (varmluft) i ca. 10 minutter. Hold dog et vågent øje med dem, da pladen måske skal vendes rundt undervejs (eller er det kun mig, der har en ovn, der ikke fordeler varmen ligeligt???)

Well, når brødene er færdige og smukke gyldne, skal de have lov at køle lidt af på en bagrist. Dog ikke for længe - for du skal da nyde den første haps lun, ikk? :) 




Note: en skøn og meget "soft" hapser, som passer perfekt til madpakken. Du får både brød, kød og "grønt" i én og samme mundfuld, og hvor smart er det ikke lige? Derudover kan du jo fylde dine "Haps Dogs" med lige det fyld, som du synes allerbedst om, og så er det en genial måde, at få bugt med de sørgelige rester på. Eksempelvis kan du fint smide en rest lasagne, kødsovs eller wok i disse svende, når bare du har bakset dejen sammen ;)

Udover at disse herligheder er både madpakke og mellemmåltids-egent, så er de også særdeles velegenet til en god picnic, nu hvor vejret heldigvis viser sig fra sin smukke forårs'side. Jeps, it's time for picnic guys :) 

20 kommentarer:

  1. Hvor er det smukke billeder - er det dobbelte vintergækker? Har sjældent set så flotte blomster.
    Charlotte

    SvarSlet
  2. Det er nemlig lige, hvad det er ;) Dobbelte vintergækker, hapset i vejkanten/skoven på en lufte'tur :)

    SvarSlet
  3. Lækkert med en samarbejdsvillig dej! Og hvilken frydefuld måde at få bugt med resterne på. Plus jeg er sikker på, at de vil egne sig fint til fyld i min barselsfryser ;)
    Nåja og så er det bare en fryd at læse på din "nye" blog :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja findes der ret meget, der er bedre end samarbejdsvillig dej? Nej vel!? Og ja, det er skide smart med resterne. Du kan selvfølgelig også vælge at købe ind til fyld hertil, men reste-ideen er nu god. Herhjemme er denne portion væk, og der står en rest spaghetti m. kylling i køleskabet, så mon ikke den skal forvandles!? :) Det tror jeg! ;)

      Uuuh, hvor er det bare dejligt, at du synes det Botten! Jeg skal selv lige vænne mig til forandringerne, men det går nu meget godt indtil videre ;)

      Slet
    2. De ser topnice ud! Jeg kan godt lide kombinationen af pølsebrød og roll - der er gode variationsmuligheder :-)

      Og i øvrigt tillykke med det nye bloglayout - det er rigtig pænt :-)

      Slet
    3. De ER topniiiiice ;) Uhm ja, kombination kød og brød er bare skøn, og som du siger, så er der nemlig et hav af variationsmuligheder og dermed mange gode reste-udnyttelser ;) HAPS (dog)

      iiiiih taak søde Piske! Dejligt du også finder det fint ;) Jeg tror jeg er ved at være overbevist nu ;)

      Slet
  4. De både lyder lækre og ser lækre ud - lækre billeder som altid. De kommer på to-do-listen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Taaak søde tante ;) Du vil ikke fortryde, at du har smidt dem på den liste! Jeg har her til aften bagt dobbelt portion, da den første enkelt portion smuttede raskt afsted ;) Jeps, en dej blev bakset sammen og en rest pasta og kylling blev vendt i med lidt krydderier, ost og ketchup :) Rester er og bliver en life saver ;)

      Slet
  5. Uhhhh de ser bare sååååååå lækre ud de hapser, så jeg har glædet mig til at prøve dem :) Nu står en tredobbelt dej til hævning, så det bliver aftensmaden i aften, sammen med pølsehorn ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Juhhuuuu. Glæder mig til at høre, hvad du synes om dem :) Herhjemme er de et stoooort stort hit ;)

      Slet
  6. Dit nye blog layout er virkelig flot og ser super godt ud, jeg er vild med det :) (det var jeg også med det sorte, skal lige tilføjes) :))

    SvarSlet
    Svar
    1. MANGE TAK :) Dejligt at vide, at så mange synes om det nye look, selvom det er meget NYT ift. det gamle sorte ;) Well, change is gooood :D

      Slet
  7. Ummmmm de blev altså bare for lækre :) Knap så fine som dine, men pyt de smagte rigtig godt og har været med på madpakken mange gange siden :))) Skal snart bages igen! SUPER opskrift, tak :)

    SvarSlet
    Svar
    1. SÅÅÅDAN Line :) Dejligt at høre ;)

      Slet
  8. Super lækre brød. Jeg har lige bagt en dobbelt portion, til sønnens madpakke. Jeg brugte dog kun gær, da jeg ikke havde hverken tørgær eller bagepulver.

    Men hvordan skal jeg opbevare dem? Jeg har smidt en ordentlig bunke i fryseren, men har ladet 5 blive oppe til ugen. Hvad gør du? Køleskab eller køkkenbord? De ligger naturligvis i pose ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Uhm hvor skønt :) De vækker med garanti glæde i madpakken ;)
      Jamen jeg fryser dem ned som dig, og de optøede får lov at ligge i køleskab, da der jo er kød i ;)

      Slet
  9. Orv, og så bagte jeg dem med Ølands hvedemel i stedet for almindelig hvedemel. MUMS siger jeg bare!

    SvarSlet
    Svar
    1. UHM ja. Jeg skal også MEGET snart have fat i mere ølands hvedemel! Det er SÅ godt ;)

      Slet
    2. De havde det i Kvickly i sidste uge til halv pris... Måske det tilbud stadig kører. Det var Meyers mel...

      Slet