onsdag den 10. april 2013

Mørke Havrebrud

- fulde af lækre gryn og uden fedtstof


Ja for efter jeg fik nallerne i den dejlige pose med mørk maltmel i fra Aurion, så har jeg efterhånden brugt det i en hel del lækre brød og boller - nu incl. disse svende. Jeg har nemlig længe haft lyst til en omgang boller med havregryn i, men som samtidig smagte af lidt mere og havde en smule mere kant. Det fik jeg så opfyldt idag - hurraaaa! 

Idag er den halve fridag nemlig nydt med indkøb, madlavning og bagning, for som de sidste mange dage har været brugt intensivt på jobbet, så skal resten af ugen tilbringes ligesådan. Muligheden for at få bagt lidt idag blev derfor udnyttet til fulde, og så har sofaen tilmed fortalt mig, at den savner min opmærksomhed, så nu ved jeg da, hvor aftenen skal tilbringes ;)

Opskrift til ca. 15 stk.

50 g. gær
2 dl. lunken vand
1 dl. mælk
2 dl. græsk yoghurt
1 dl. appelsinjuice
1½ tsk. groft salt
200 g. havregryn
2 spsk. mørk maltmel
ca. 400 g. hvedemel

Rør gæren ud i det lunkne vand og tilsæt dernæst mælk, græsk yoghurt, appelsinjuive, salt og havregryn. Rør grynene ud i væsken og tilsæt så det mærke maltel og afslut med hvedemelet, som sigtes i lidt efter lidt. Ælt dejen godt igennem, så der kommer en masse dejlig luft ind i dejen, da havregrynene ofte har en tendens til at gøre brød og boller en del mere bastante. Æltningsprocessen er derfor meget vigtig, og hvis du har en røremaskine ved hånden, så anbefales det på det kraftigste at benytte den :) Hvis du har, ælt da meget gerne dejen i 20 minutter :) 

Lad nu din dej hæve under klæde et lunt sted i ca. 30-40 minutter. Slå herefter dejen ud på et meldrysset bord, del dejen i 15 lige store stykker og form til rustikke boller/brud, som placeres på en bageplade beklædt med bagepapir. Lad bollerne/bruddene hæve tildækket i yderligere 10 minutter. Varm imens ovnen op på 200 grader.

Pensl bollerne/bruddene med vand, drys med lidt havregryn og bag dem ved 200 grader (varmluft) i ca. 10-15 minutter. Køl dem til sidst af på en bagerist inden de ender i poser eller i brødkurven :)




Note: en rund og fyldig bolle, som har en dejlig nødde'agtig smag fra det mørke maltmel, samt en god mættende krumme. Bollen er ikke særlig stor, men den mætter dejligt - mere end man lige tro ;) Bollerne går sig godt til en god ost eller en god pølse, men du kan selvfølgelig også fylde dem med sandwich fyld/pålæg, og nappe dem med på madpakken. Når de er nybagte og lune kan de også sagtens spises helt som de er - bløde indeni og sprøde udenpå. Velbekom :) 

6 kommentarer:

  1. Tror du måske det vil være muligt at erstatte 1/3 af hvedemelen med grahamsmel?

    SvarSlet
  2. Hvor ser de bare helt vildt lækre ud! Er sikre på de vil gøre som godt som min frokostbolle :-)
    / Laura

    SvarSlet
  3. Hvor køber man det mørke mel?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det mørke maltmel har jeg købt i Super Best. Det er af mærket Aurion og kan derfor også købes i de fleste helskostbutikker, samt Salling ;)

      Slet