mandag den 9. september 2013

Fuldkornsboller m. spidskommen

- endnu en krydret madpakke-sag


I KNOOOOW - endnu en brødopskrift! Men altså - det er ganske enkelt fordi, at det er det, der bliver produceret en hel del af herhjemme for tiden. Det skyldes naturligvis det kære madpakke-ræs, hvor der gerne må eksperimenteres lidt med brød'delen. Det udnyttes selvfølgelig til fulde, så jeg håber inderligt, at I også får lidt ud af det :)

Nå, men som de fleste måske også har lagt mærke til, så bliver der eksperimenteret lidt med krydderier også. Det var også, hvad der skete denne gang - og her blev det en omgang med spidskommen.

Opskrift til

50 g. gær
3 dl. æblejuice
2 dl. mælk
2 tsk. salt
½ dl. olie
2 tsk. spidskommen
300 g. fuldkornshvedemel
ca. 450 g. hvedemel

Rør gæren ud i juicen og tilsæt mælk, salt, olie og spidskommen. Rør al fuldkornshvedemelet ud i blandingen og tilsæt herefter hvedemelet lidt efter lidt. Ælt dejen godt sammen og lad den hæve lunt og under klæde i ca. 1 time. Slå dejen ud på et meldrysset bord, del den i 10 lige store dele og form dem til små flútes. Snit tre skarpe snit i hvert brød og lad dem hæve endnu en gang - denne gang i ca. 15 minutter, imens ovnen varmes på. 

Bag brødene ved 200 grader i ca. 12-15 minutter. Skorpen skal være gylden og sprød. Afkøl brødene på en bagerist. 






Note: en dejlig bolle med en lille snert af spidskommen. Smagen af spidskommen er ikke markant, og kan efter min mening godt tåle en smule mere. Næste gang vil jeg nok tilsætte 1 spsk. spidskommen frem for de 2 tsk., bare for at få lidt mere smag af spidskommen. Bollerne er endnu en gang perfekte til madpakken, men kunne altså godt tåle en smule mere smag ;) 

2 kommentarer:

  1. Hvor ser det altså lækkert ud som altid :)
    Som du nok har opdaget har min blogroll været væk, da jeg ikke havde tid til at opdatere den. Nu har jeg lavet en side med links på alle de skønne blogs jeg følger og selvfølgelig er du på den :)
    Tak for en dejlig og inspirerende blog :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Taaaak sødeste Bianca :) Ja jeg har godt luret det, men hey - der skal være tid til det hele ;) Er selvfølgelig MEGET beæret over, at være med på din side med links :) TAK!

      Velbekom, og selv mange tak for en dejlig blog ! Det er sørme også for lidt, jeg har været på besøg hos dig den sidste tid. ØV! Det må jeg lige få rettet op på ;)

      Slet