mandag den 2. september 2013

Restaurant Snerlen i Frederikshavn

- én af de restauranter du SKAL besøge, inden du dør


Og det er ligemeget om du er til fisk eller ej. For hører du til den gruppe af mennesker, som ikke kan lide fisk, så vil Restaurant Snerlen hurtigt få dig på andre tanker - trust me! :) 

Ja, I kan nok allerede fornemme en vis positivitet, og det er, hvad dette indlæg vil indeholde! Positiv energi, rosende ord og en dejlig fortælling om en fantastisk aften i skønt selskab og en madoplevelse jeg aldrig, aldrig, aldrig vil glemme! 

I torsdag var jeg nemlig, sammen med Line, Camilla og Sabina inviteret på Restaurant Snerlen, fisk- og skaldyrsrestaurant i Frederikshavn, som holder til øverst oppe i siloen! Det er et smukt, råt og autentisk sted, som virkelig får de bedste sider af Frederikshavn frem! Eneste minus ved placeringen er, at hvis du ikke er klar over, at der i toppen af denne smukke og rå bygning ligger en helt igennem fantastisk fiske- og skaldyrsrestaurant, så er det ikke et sted du lige kommer forbi! Det er en skam, for det er et HIMMELSK sted! Tjek det selv ud :) 


Sprødt og boblende

Nåååå, men vi skal vel også igang med det, det hele handler om: MADEN, for der var meget af den (læs: 7 retter)! Først skal vi dog lige omkring den fantastiske velkomst! Vi blev budt indenfor i de lyse og smukke lokaler (meget højt oppe), blev henvist til sofaerne med en dejlig udsigt, og her blev vi forkælet med skønne bobler og snacks! 

I trækassen var bunden dækket med lune og flotte sten, som ikke bare var kønne at se på, men som også holdt de lækre sprøde chips lune. Chipsene var henholdsvis hummerchips, tangchips og sprødt torskeskind. MUMS! Alle tre slags blev hurtigt godkendt af mine smagsløg, men én favorit var der altså blandt de tre - hummerchipsene... Yummy... 

Boblerne vi fik serveret var en Zillinger Indiskret Sekt Rosé.


Et lille forspil

Efter et spændende møde de de sprøde fiske-chips og de søde bobler var det tid til at sætte sig til bordet. Vi fik en smuk og dejlig vindues plads, med udsigt udover den smukke havn. Pludselig kom de to kokke ind, og med sig havde de disse smukke skaller! I skallerne var naturligvis en smuk og lækker frisk kammusling med ristet koral og beurre blanc. Det er første gang, jeg har fået serveret en "rå" kammusling, og jeg var "blow'n away". Det var fantastisk - ganske enkelt. 

Til kammuslingen fik vi serveret en skøn Van Volxem, Saar Riesling, og allerede her vidste vi, at vinmenuen også skulle vise sige at blive ret så spændende :) 


Dugfrisk begyndelse

Og det skal jeg lige komme i tanke om, at det var! For efter en helt igennem fantastisk oplevelse med kammuslingen, så var standarden ligesom sat, og da den søde tjener kommer for at skænke den nye vin fortæller hun, at den passer helt fantastisk, til det otte-armede dyr vi nu skulle stifte bekendtskab med. Og her blev jeg glad men også lidt skeptisk, da jeg ikke før har haft særligt gode oplevelser med den kære sprutte. 

Retten bød på blæksprutte på tre måder: dampet, ristet og stegt. Den blev serveret med nye kartofler fra Vasen, silderogn, estragonmayo, vagtelæg med rygeostcreme og tallerkensmækkere med morgendug. Og her skete det så - heldigvis! Min skeptiske og bange anelse blev virkelig bragt til skamme, da det jo altså viste sig, at være den bedste sprutte jeg har fået serveret! TAK. 

Til alle retterne fik vi desuden serveret det dejligste brød - begge lavet på surdej og malt, som havde en helt igennem fantastisk skorpe og sprødhed. Til brødet fik vi en saltet og smuk smør rørt på kærnemælk. 


Besøg fra Skærgården

Næste ret på menuen: dampet rødspætte og Courgette fra Svipperhøj med indhyllet jomfruhummer. Hertil var der smørstegte muslinger fra Skærgården og muslingesauce. Endnu en gang en blød og saftig fisk, som ganske enkelt smeltede på tungen! Woooow. At der indeni den lille fine courgette gemte sig en lille jomfruhummer, det var jo bare en ekstra bonus af de vildt gode :) 

Vinen var denne gang en iskold og lækker Paul Kubler, Pinot Blanc 'K'. Også her blev Sabina og jeg enige om, at vi da vist godt kunne gå hen og forfalde til denne sag også :)  


Pause

Ja, for måske er der normalt ikke indlagt en pause i sådan en 7 retters menu, men det var der altså lige behov for her :) De søde og meget dygtige tjenere tog os derfor med ovenpå, hvor de havde lovet en fantastisk udsigt udover Frederikshavn. De viste os deres smukke tagterrasse, hvor vi lige akkurat nåede at nyde udsigten, inden mørket faldt på, og så fik vi samtidig lige rørt os lidt, så de sidste retter også havde et sted at indfinde sig :) 


En sprød lille sag

Og en sag jeg smagte for første gang - en skindstegt multe med gule-, røde- og bolchebeder fra Svipperhøj. Dertil en sauce gastrik, brunet smør og krondild. Vi fik tilbudt at få lidt kartofler til, men da pladsen i maven i forvejen var trang, så sagde vi nej tak. Dette gjorde også bare, at vi havde endnu bedre mulighed for, at nyde den sprøde og møre multe som - ligesom rødspætten - smeltede på tungen. De lækre beder gav en autentisk og frisk smag - en skøn kombination af hav og jord! 

Vinen her var en Chardonnay, G. Prieur, Bourgogne Blanc. 


Sidespring til Hirsholmene

Og aftenens sidste fiskeret: havtaske stegt på ben og dansk sorthummer fra Hirsholmene med hønseglace, hvid, gul og lilla blomkål fra Svipperhøj - også som puré og crudité. Kombinationen mellem havtaske, blomkål og hønseglace var lige i øjet. For ikke at tale om den lækre, lækre barolo vi fik serveret hertil. Hvis ikke det var fordi, at fuglene allerede sang, så sang de nok bare lidt højere lige her! :) 

Aftenens bedste vin, denne gang en rød en af slagsen: Barale Barolo, Dolcetto d'Alba


Et friskt pust

Og det er så nu, at det for alvor kan fornemmes på billedekvaliteten, at skyggerne er ved at blive lange, men vi er også nået til desserterne. Den første af de to var en hyldeblomstsorbet med vilde brombær, hindbær fra Svipperhøj og solbær fra egen have. På toppen en skøn og sprød caramel tuille. HAPS! En let og frisk dessert, som passede perfekt ind som den første dessert lige efter de mange fiskeretter. 

Vin: Pedro Ximénez, Don PX natural


Det søde liv

Og aftenens sidste ret af de mange! Mirabeller fra Snerlens egen have serveret på en bund af hvid chokoladecreme med iscreme og gelé lavet på hyben, havtorn og gulerødder. Og som kokken kom ind og sagde det, så var denne ret lidt et "eksperiment", da det var første aften de serverede det. Jeg har kun én ting at sige - jeg er glad for, at jeg smagte den først ;)

Ak ja - så kom vi igennem de mange skønne retter, og en helt igennem pragtfuld aften. Maden var EKSEPTIONEL lækker, servicen var i top og personalet var søde som bare pokker! Vi blev virkelig kræset om, og jeg nød hvert et sekund. Afslutningsvis blev vi budt på en kop kaffe og småkager, men vores mavser kunne ikke mere, så vi takkede pænt nej tak, og trissede ligeså stille, glade og mætte tilbage mod Aalborg.. Med i baggagen havde vi nu - den hidtil bedste madoplevelse! Tusind tak for mad og god betjening Restaurant Snerlen.

Priserne for sådan en gourmet-oplevelse er naturligvis ikke gratis, men du behøver ikke bestille hele 7-retter, da der også er 2 og 5-retter på menukortet. Så selvom man måske kun er på su, så er der altså håb forude, for ikke nok med, at priserne er overkommelige, så er maden også tilpasset det nordjyske folk på en sådan måde, at det er fint og gourmet, men uden at være for fint! Det passer bare "spot on" i alle henseender.

Priser:

2 retters menu
250,-
5 retters menu
Vinmenu til 5 retter
Eksklusiv vinmenu (min. fire couverter)
475,-
395,-
695,-
Dagens fangst med vin
(6 retters menu, vin og kaffe med småkager)
1095,-
Udvalg af danske oste eller dessert
95,-

Og nu sagde jeg godt nok menukortet, men jeg burde måske istedet sige prislisten. Hos Snerlen har de nemlig ikke et decideret menukort, da de inspireres af, hvilke råvarer der er til rådighed på det givne tidspunkt. For som Snerlen selv siger det: 

"Hos Restaurant Snerlen tror vi på, at vi får en anden frihed til at udfolde os i køkkenet, når vi ikke er bundet af et menukort".

Og med den strofe vil jeg give dem ret - for de lever virkelig op til det. Afslutningsvis vil jeg endnu en gang takke Restaurant Snerlen for en helt fantastisk og overvældende god aften! Vi ses HELT SIKKERT igen... 6 flotte og store stjerner ud af 6 mulige...

Og til alle jer, som læser med herinde - hvis I en dag er i nærheden af Frederikshavn, så gør lige jer selv den tjeneste, at trisse inden omkring Siloen, tag elevatoren op på 9 sal, og sæt dig så ind i Restaurant Snerlens lyse lokaler og lad dig blive forkælet med den dejligste madoplevelse - du vil ikke fortryde det. 

6 kommentarer:

  1. Hold da helt op - alt ser så lækkert og indbydende ud - en madoplevelse af de helt store - også at se på. Et besøg værd - bor i Aalborg området, så det er bare med at få benene på nakken.
    Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Ahmen det var det virkelig også Charlotte. Det hele var så overvældende og lækkert. HELE vejen igennem. Jamen der er ingen tvivl - du MÅ afsted en dag... Det er virkelig en oplevelse! :)

      Slet
  2. Jeg har set billeder og beskrivelser, på de andre fruers blogge - hold op, det ser lækkert ud! Især multen og den blandede blækspruttetallerkenen, gad jeg godt sætte tænderne i, men havtaske er jo også skønt. Åh. Hvis det ikke var fordi SU'en ikke rakte til sådan et besøg, var jeg straks suset fra Aalborg mod Frederikshavn.

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja der er rigtig blevet flashet lækre billeder af den skønne oplevelse de sidste ar dage! Savle, savle, savle! Jeg drømmer stadig om både multen, havtasken, kammuslingen, rødspætten, desserterne, sprutten - ALT! Åååh gud. Jeg skal vist spare op til sådan en tur snart ;)

      Slet
  3. Ser rigtig lækket ud - men lidt for langt fra Vejle af

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, øv ! Nå, men hvis du en dag er længere nordpå og i nærheden, så slå da lige et smut forbi ;)

      Slet