tirsdag den 22. juli 2014

Fennikelsalat m. serranoskinke

- og ristede valnødder


Og det er kun et par af de lækre ting, som denne salat består af. For i min optik skal der i denne lune sommertid noget let og friskt på frokostbordet, hvorfor det også var denne salat jeg serverede til Louise (Louiogbearnaisen) og jeg i dag - naturligvis med et glas iskoldt hvidvin til :) OH YES, hende var jeg nemlig så heldig at have besøg af i dag, og når jeg siger heldig, så mener jeg det, for hold nu op, hvor er det bare ALT for længe siden, at vi sidst så hinanden. Så I kan jo nok tro, at der blev snakket, lyttet og fortalt intenst, meeeeen der var da også tid til at spise lidt ;) 

Jeg blev præsenteret for en salat meget lig denne hos min veninde Maj (CarbRight) den anden dag, da hun bød på frokost og altanhygge! Jeg var fra første mundfuld helt forelsket, så jeg måtte simpelthen have den igen. Denne gang i en lidt anden udgave, nemlig spædet op med lidt serrano og en omgang squash.

Til salaten serverede jeg også et pesto-flute, men mere om det en anden dag ;) 

Opskrift til 4 personer

Salat:
1 bakke blandet salat
1 rødløg
1 fennikel 
1 æble
½ squash
40 g skivet parmesan
1 glas syltede grønne peberkorn
50 g valnødder
6 skiver serranoskinke 

Dressing:
150 g græsk yoghurt (eller skyr)
1 spsk flydende honning
2 spsk olivenolie
Salt og peber

Fremgangsmåde:
  1. Skyld og rens salaten og de øvrige grøntsager. 
  2. Placer salaten i bunden af et fad og snit derefter rødløg, fennikel, æble og squash på et mandolinjern
  3. Rist valnødderne på en varm og tør pande og vend den udover salaten sammen med de syltede grønne peberkorn og parmesanosten 
  4. Afslut med at placere skinken fint øverst på salatfadet. Dryp gerne salaten med et par dråber olivenolie 
  5. Til sidst laves dessingen. Bland yoghurten med olivenolie og honning, og smag så til med salt og peber. Serveres kold til den lette og sommerfriske salat.



Note: man kan sagtens undlade at komme kød i denne salat, meeeeen når man nu har lidt på lager, så kan man jo ligeså godt bruge det ;) Jeg forestiller mig også, at en omgang strimlet kylling ville gøre sig helt godt til denne sag :) 

Må I alle få en dejlig sommeraften - endda en varm en af slagsen! PYH, hvor er det godt der er ferie lidt endnu, så jeg kan nappe mig endnu et glas iskoldt hvidvin på altanen ;) SKÅÅÅL! :) 

4 kommentarer:

  1. Ja altså den kan jo bestemt ikke beskyldes for ikke at se lækker ud da... Det er virkelig en smuk og overraskende nem salat at gå til og du har helt ret, man kan næsten ikke trække sig selv op til at skulle spise noget varmt eller krævende i denne hede! Heldige Loui siger jeg bare! :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen så lyver mine billeder da i det mindste ikke ;) For den var ret lækker, ikke kun på det æstetiske plan, men også i smag :) Men ja, nemme
      og lette salater gør det for mig i denne dejlige hede :)

      Slet
  2. ... serverede til Louise og JEG

    SvarSlet