tirsdag den 3. november 2015

Frugtfoccacia

- med et væld af muligheder


Ja der er gået total brød i den herhjemme - brød med frugt. Men jeg er vel heller ikke den eneste, der synes at efteråret kalder på både kanel, pærer/æbler, dadler, figner, nødder - ja, I ved. Alle de tørre lækkerier, der normalt også befinder sig i nøddeskålen eller slikskålen i og omkring juletid!? 

Åh jeg er pjattet med det - det må jeg indrømme. Det er indbegrebet af hygge, når vi snakker snacks i efteråret, hvis du altså spørger mig. Det gode ved det er jo så også, at det er noget sundere end de øvrige sager, der oftest er at finde i juleslikskålen - så lad os endelig nyde det på alle tænkelige måder, så længe vi kan :) 

En måde du kan gøre det på, er ved at komme det i dette lækre og alsidige brød, som virkelig emmer af råhygge. Det alsidige kommer frem i både indhold, smag og anvendelse. For faktisk er det så simpel en dej, at du kan udskifte mere eller mindre det hele. Du kan tilsætte havregryn i stedet for fuldkornshvedemel, du kan udskifte pæren  med æbler, gulerødder(!?) og/eller squash(!?). Dernæst kan du vælge et hav af alternativer til nødder, frø og tørret frugt. Derudover kan du også helt selv bestemme, om denne sag skal serveres til eftermiddagskaffen. Lun og med en klat smør på? Det kan også nydes til morgenmaden, det kan tages med i skoven, når du skal ud og samle grankogler til julens kommende dekorationer, eller det kan pakkes i tasken som madpakkesnack. Du vælger ;) 

Ja ja. Jeg sagde det jo - alsidigt...og lækkert....

Opskrift til mange (eller halvdelen til fryseren)

50 g gær
6 dl lunken vand
1 dl flydende becel 
180 g figenpålæg (eller 10 tørrede figner)
8 dadler, hakkede
1 dl finthakkede mandler (evt. i minihakker)
2 groftrevet pærer (eller æble)
1½ tsk salt
2 spsk kanel
2 tsk kardemomme
5-6 dl fuldkornshvedemel
6-7 dl hvedemel 

Fremgangsmåde 
  1. Rør gæren ud i det lunken vand og tilsæt så becel, figenpålæg og dadler uden sten - begge dele revet i mindre stykker, finthakkede mandler og de groftrevne pærer. Du kan også bruge æbler, hvis du foretrækker dem :) 
  2. Bland i en anden skål salt, kanel, kardemomme, fuldkornshvedemel og hvedemel sammen og sigt det dernæst over i skålen  med den våde masse 
  3. Rør dejen til en klæg masse og fordel den herefter i en dyb bradepande beklædt med bagepapir - dejen skal ikke være mere en ca. 1 cm høj
  4. Lad dejen hæve et lunt sted, under klæde, i 1 time
  5. Pensl brødet med et sammenpisket æg, drys med lidt sukker og bag det ved 2000 grader i ca. 35-40 minutter
  6. Lad brødet køle af og skær det så ud i lækre, passende stykker



Note: fryser du noget af brødet ned, er det en god idé at fryse det ned i nogle store stykker, som du så kan lune i ovnen og dernæst skære i mindre stykker. På den måde holder du på så meget af brødets fugtighed som muligt.

Mht. smagen, så er jeg vild med kombinationen af frugt og kanel - næste gang tror jeg dog, at der skal tilsættes lidt appelsinsaft og skal - så bliver det også kun endnu mere julet - og hyggeligt :) 

2 kommentarer:

  1. Hej Kristine

    Tak for denne opskrift :) Jeg elsker kombinationen af frugt og brød!

    Vil lige høre dig, hvor stor er bradepanden du brugte?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej :)
      Det er simpelthen også bare lækkert :) Bradepanden er den fra ovnen - så den er stor ;)
      God dag.

      Slet